Hustrubidrag, ægtefællebidrag eller underholdsbidrag
Økonomisk sikkerhedsnet ved skilsmisse
Ægtefællebidrag eller underholdsbidrag er et månedligt beløb, som den ene ægtefælle i visse tilfælde skal betale til den anden ægtefælle i en kortere eller længere periode, hvis den ene ægtefælle ved separation eller skilsmisse er bedre stillet end den anden ægtefælle, og den anden ægtefælle har behov for bidrag.
Hvad er hustrubidrag? Begrebet hustrubidrag ved skilsmisse findes ikke mere i lovgivningen, da det er misvisende, fordi manden også kan forsørges af sin tidligere kone. Det er dog stadig udbredt i folkemunde og benyttes derfor også på denne side.
Forsørgerpligt ophører ved skilsmisse
Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Når I bliver skilt eller separeret, ophører denne pligt, men der skal tages stilling til om ene ægtefælle i en periode skal betale bidrag til den anden ægtefælle, og hvor længe pligten skal vare. Hvis den ene ægtefælle er bedre stillet end den anden ægtefælle, og den anden ægtefælle som følge af ægteskabet har behov for bidrag, vil man ved separation eller skilsmisse tage stilling om, der i en periode skal være en pligt til at betale ægtefællebidrag / underholdsbidrag / hustrubidrag.
Kun hvis der er grundlag for en sådan pligt til at betale ægtefællebidrag, skal størrelsen af bidraget fastsættes. Ellers ikke, selv om der er en stor forskel i ægtefællernes indtægter. Det ses ofte, at ægtefæller går ud fra, at pligten afhænger af forskellen mellem deres indtægter, men dette er ikke rigtigt.
Pligten til ægtefællebidrag kan være kompliceret at fastsætte
Pligten til at betale ægtefællebidrag afhænger normalt af, om behovet for bidrag skyldes ægteskabet. Dette vil typisk være aktuelt, hvis kvinden i ægteskabet har passet børnene som hjemmegående (hus)mor og derved er udeblevet fra arbejdsmarkedet i en længerevarende periode – uden fast indtægt. I sådan et tilfælde vil ordningen fungere som et slags økonomisk sikkerhedsnet, der garanterer, at både du og din partner har et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at kunne opretholde en tilværelse og levevis hver især, når I lader jer separere eller skille.
Har I begge haft fuldtidsarbejde under ægteskabet, vil der normalt ikke være grundlag for ægtefællebidrag. Heller ikke selvom en af jer har været arbejdsløs i en kortere periode.
Der er mange faktorer der spiller ind når man skal afgøre om, der skal være en pligt til at betale ægtefællebidrag / hustru bidrag:
– Er det noget parterne kan blive enige om?
– Hvor længe har parterne været samlevende og gift?
– Har den ene ægtefælle behov for bidrag?
– Kan den ene part betale til den anden part?
– Har den ene behov for støtte til for eksempel uddannelse eller lignende forhold?
– Er parterne erhvervsaktive?
– Har parterne aftalt, at den ene part skulle gå hjemme eller gå ned i tid?
– Har den ene part opgivet sin tilværelse i et andet land?
– Har parterne forsørgelsespligt over for fællesbørn?
– Hvad er størrelsen af de beløb ægtefællerne har fået ved bodelingen?
– Hvor lang tid skal den ene part betale ægtefællebidrag til den anden part?
– Hvor stort skal bidraget være?
– Hvem kan ændre bidragets størrelse eller betalingens varighed?
Hvis I kan blive enige om der skal betales ægtefællebidrag og længden heraf, kan aftale herom indgås i Familieretshuset (Statsforvaltningen). Hvis I ikke kan blive enige i Familieretshuset, må I gå rettens vej. Familieretten tager stilling til om der skal være en pligt til at betale ægtefællebidrag og længden heraf, mens størrelsen af bidraget fastsættes af Familieretshuset. Familieretten er en specialafdeling i retten, ligesom f.eks. skifteretten.
Fri proces til retssag om ægtefællebidrag
Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces skal du ikke betale for en retssag om ægtefællebidrag. Du får så gratis advokatbistand til sagen.
Størrelsen af ægtefællebidraget
Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om størrelsen af ægtefællebidraget, så fastsættes det af Familieretshuset (Statsforvaltningen). Som hovedregel er der ikke nogen faste satser for ægtefællebidrag, men det fastsættes ofte ud fra forskellen på de 2 ægtefællers indkomst og om der også skal betales børnebidrag.
Typisk vil bidraget være omkring 20 % af differencen mellem parternes indkomster og ligge i størrelsesorden fra kr. 1.000 til maksimalt kr. 31.000 (2021) om måneden. Beløbet bortfalder, hvis modtageren tjener mere end (bidragsloft) kr. 370.000 om året (2021) eller etablerer nyt samlivsforhold.
Ved beregning af størrelsen af bidraget tages som regel afsæt i en af følgende to modeller:
- Femtedelsreglen: Bidraget fastsættes som en femtedel af den sum, der adskiller bidragsbetalerens indkomst fra bidragsmodtagerens indkomst.
- Tredjedelsreglen: Bidragsbetalerens samlede bidrag til sin ægtefælle (og sine børn) må ikke overstige 33% af personens indkomst.
Hvilken model skal du vælge? Et svar, som du med fordel kan få hjælp til at finde ved at konsultere en kompetent skilsmisseadvokat, der har rådgivet tidligere ægtepar i samme eller lignende situation.
Hvis du og din ægtefælle vælger at fastsætte ægtefællebidrag den ene eller anden vej, bør I dog begge være opmærksomme på, at bidraget straks vil ophøre i det tilfælde, at den ene af jer går bort, eller hvis bidragsmodtageren etablerer samliv eller indgår et nyt ægteskab.
Advokathuset kan lave en beregning til dig på størrelsen af ægtefællebidraget. Det koster kr. 500.
Eksempler på beregning af størrelsen af ægtefællebidraget
| Årsindtægt 1 | Årsindtægt 2 | Bidrag pr. måned |
| 300.000 | 0 | 0 |
| 400.000 | 0 | 5.000 |
| 600.000 | 0 | 8.000 |
| 800.000 | 0 | 11.000 |
| 400.000 | 180.000 | 4.000 |
| 600.000 | 180.000 | 7.000 |
| 800.000 | 180.000 | 10.000 |
| 400.000 | 300.000 | 0 |
SKAT af ægtefællebidrag
Parterne skal være opmærksomme på, at modtageren skal betale skat af ægtefællebidrag, og at den anden part kan fratrække beløbet i skat. Fradraget for ægtefælle- og børnebidrag kan ikke ske i den personlige indkomst, men kun i den skattepligtige indkomst. Fradraget har således i 2019 en værdi på ca. 26% svarende til de kommunale skatter og kirkeskat.
Da ægtefællebidrag er et kompliceret område og med mange undtagelser, anbefaler vi, at du kontakter en af vores erfarne advokater.
Kontakt advokat Claus Christian Hansen, tlf. 31 18 66 22 eller advokat Martine Lykke Tox, tlf. 31 18 66 20 erfarne rådgivere (skilsmisseadvokat) indenfor separation og skilsmisse og ægtefællebidrag / hustrubidrag.
