Overdragelse af virksomhed, praksis eller klinik
Advokathuset Bredgade rådgiver om overdragelse
Overdragelse af virksomhed eller klinik omfatter normalt:
- Forhandling med aftaleparter
- Indgåelse af kontrakt mellem parterne
- Vurdering af virksomhed og inventar – due diligence
- Overtagelse og afståelse af erhvervslejekontrakt og tilladelse fra udlejer
- Overtagelse af medarbejdere – virksomhedsoverdragelsesloven
- Tilladelse fra myndigheder
- Indgåelse af aftale mellem ejere – ejeraftale
- Rådgivning fra revisor om økonomi og skatteforhold
Ved overdragelse af virksomhed, praksis eller klinik skal det besluttes, hvilke betingelser der skal gælde for overdragelsen, herunder forhold som pris, udviklingsmuligheder, fremtidig strategi, overtagelse af medarbejdere, finansiering og betalingsvilkår. Disse beslutninger skal sammenfattes i en aftale som skal være enkel og praktisk men samtidig tage stilling til nuværende og fremtidige forhold.
Advokathuset Bredgade rådgiver om køb og salg af virksomhed, praksis eller klinik. Vi rådgiver om vilkårene for aftalen og vurderinger, eventuel erhvervslejekontrakt, ansættelseskontrakter, finansieringstilsagn m.v.
Parterne bør søge advokatbistand for at opnå en god aftale. Advokathuset Bredgade deltager ofte i forhandlingerne mellem parterne.
Virksomheden bør også søge rådgivning hos revisor om skattemæssige forhold og økonomi. Advokathuset Bredgade kan henvise virksomheder til anerkendt revisionsfirma.