Åbningsstatus og boopgørelse, advokat, blåt ikonÅbningsstatus og boopgørelse ved dødsbo

Der er forskellige fremgangsmåder alt afhængig af, om du vælger privat skifte eller skifte med bobestyrer, men åbningsstatus og boopgørelse er to centrale elementer i forbindelse med behandling af et dødsbo.
Åbningsstatus og boopgørelse danner grundlaget for både skatteberegning og fordeling af arv mellem arvingerne.
Vi forsøger at give dig et overblik nedenfor.

Hvad er åbningstatstus og boopgørelse?

Åbningsstatus er et dokument, der skal bruges for at skabe overblik over afdødes samlede værdier og gæld ved dødsfaldet. Alt afhængig af skifteform udføres det af arvingerne, advokaten eller bobestyreren. Åbningstatussen er en foreløbig opgørelse, så det muligt at danne sig et overblik over afdødes økonomiske situation.

Boopgørelsen er en af de sidste elementer i processen. Den indeholder oplysning om hele forløbet under bobehandlingen, aktiverne pr. skæringsdagen og fordelingen af arven mellem arvingerne. Altså dermed også alle indtægterne og udgifterne i boet fra dødsdagen til skæringsdagen. Denne skal også sendes til skifteretten.

Skifteretten videresender åbningsstatus og boopgørelse til Skat i et privat skifte. Reglerne om indsendelse og behandling fremgår af dødsboskifteloven, som kan læses på Retsinformation.

Sådan hjælper vi dig

Vi kan håndtere hele processen eller hjælpe med de dele, hvor du har brug for rådgivning.

Juridisk behandling

Dokument håndtering

Arve fordeling

Kontakt med skifteretten

Brug for hjælp? Ring til os

Tidsfrist for åbningsstatus og boopgørelse ved privat skifte

Ved dødsboer som behandles som et privat skifte, skal åbningsstatus sendes til skifteretten senest seks måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter udleveringen af boet. Skiftereten tager tidsfristerne meget seriøst, og du kan i sidste instans være ude for at dødsboet overgår til et skifte med bobestyrer, hvis du ikke følger tidsfristerne. Boopgørelsen skal indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen, og korrekt åbningsstatus og boopgørelse er afgørende for at overholde fristerne.

Dødsboskat og boafgift

Dødsboet er fritaget for dødsboskat, hvis både boets aktiver og nettoformue på skæringsdagen hver især ikke oversiget 3.563.100 kr. (2026). Hvis blot én af de to beløbsgrænser overskrides, er dødsboet som udgangspunkt skattepligtigt. Man finder nettoformuen ved at trække boets gæld fra aktiverne.

Der gælder dog særlige regler for opgørelsen af boets aktiver og nettoformue. Eksempelvis kan værdien af en fast ejendom, der opfylder betingelserne for skattefrit salg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (parcelhusreglen), holdes uden for opgørelsen af boets aktiver, hvis ejendommen udloddes til en arving eller den længstlevende ægtefælle. Ejendommens værdi skal derimod fortsat medregnes ved opgørelsen af boets nettoformue.

Det er vigtigt at skelne mellem dødsboskat og boafgift. Dødsboskat vedrører beskatning af afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst og avancer, mens boafgift er en afgift, der beregnes af arven efter de gældende regler. Et dødsbo kan derfor godt være fritaget for dødsboskat, selvom der skal betales boafgift.

Boafgift kan opdeles groft i 3 kategoerier. Du kan læse meget mere om boafgift og procentsatserne –> her.

Hjælp til åbningssstatus og boopgørelse fra advokat

I forbindelse med udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse, er det en god hjælp at have en advokat med på råd. Så er man sikker på, at alle dokumenter bliver udført korrekt, og man får bedre overblik over boet. Derudover hjælper vi også gerne med at: at afregne boafgift, dødsboskat og kreditorer til tiden, besvare spørgsmål om arveret og testamente, rådgive om skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål, rådgive om forhold, hvor arven indeholder fast ejendom m.m. – alt sammen til konkurrencedygtig pris.

Advokathuset Bredgade har mange års erfaring i bobehandling, åbningsstatus og boopgørelse.

Oftest stillede spørgsmål