Hvad skal du gøre praktisk og juridisk?

Ved dødsfald skal der ske flere praktiske og juridiske ting. Du kan få et gratis møde med Advokathuset Bredgade, for at få praktisk og juridisk vejledning. Her er en tjekliste til overblik:

1. Bedemand

Først kontaktes bedemanden, og de nærmere detaljer omkring dødsfaldet og begravelsen skal fastlægges sammen med arvingerne.

Afdødes bo dækker udgifterne til begravelsen. Er der ikke penge nok i boet til at dække begravelsen, er det den, der arrangerer begravelsen, der skal betale udgifterne. Ingen har pligt til at bestille en begravelse. Heller ikke ægtefællen. Hvis ingen vil stå for begravelsen, skal kommunen gøre det. Bedemanden anmelder dødsfaldet til sognepræsten.

2. Præsten

Hvis en præst skal medvirke ved begravelsen eller bisættelsen, tages også kontakt til præsten for at aftale, hvornår højtideligheden skal holdes. De pårørende har normalt en samtale med præsten, hvor man aftaler, hvordan begravelsen eller bisættelsen i kirken eller kapellet skal foregå, hvilke salmer, der skal synges og, hvad præsten skal komme ind på i sin mindetale om afdøde. Sognepræsten anmelder dødsfaldet til folkeregistret, skifteretten og socialforvaltningen.

3. Lukning af afdødes bankkonti

Efter anmeldelsen af dødsfaldet til folkeregistret bliver afdødes bankkonti, herunder også fælleskonti, spærret. Det er derfor ikke muligt at hæve penge fra dem, før efter det første møde i skifteretten. Er du efterlevende ægtefælle, skal du derfor sørge for, at din løn, pension eller andre indtægter ikke sættes ind på en spærret konto.

Afdødes forsikringsselskab, fagforening og telefonselskab, samt de offentlige myndigheder m.fl. får også automatisk besked om dødsfaldet fra folkeregisteret, og der igangsættes en sagsbehandling.

4. Skifteretten

Skifteretten indkalder den, der har stået for begravelsen, til møde i skifteretten 4-6 uger efter dødsfaldet. Her vejleder skifteretten om valg af skifteform, og så vidt muligt bliver boets videre behandling afgjort på mødet.

Skifteretten indkalder IKKE afdødes arvinger. Det familiemedlem eller pårørende, der har bestilt begravelsen, skal derfor kontakte arvingerne inden mødet skifteretten, så det kan aftales, hvorledes dødsboet skal behandles, herunder hvilken skifteform, der skal anvendes.

5. Inden mødet i skifteretten – Hvad må arvingerne?

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende, og arvingerne må ikke råde over afdødes ejendele og må således ikke rydde afdødes hjem for møbler.

Skifteretten kan dog i særlige tilfælde tillade rydning af en bolig, hvis alle arvinger er enige. Man må heller ikke hæve på afdødes konti eller bruge afdødes kontanter. Man skal heller ikke betale afdødes regninger, for eksempel huslejen.

Bortfald af mødet i skifteretten

Mødet i skifteretten bortfalder, hvis arvingerne før mødet, typisk ved en advokat, begærer boet udlagt til privat skifte eller den efterlevende ægtefælle anmoder om at sidde i uskiftet bo. Ved dødsfald kan en advokat hjælpe med praktisk og juridisk rådgivning om behandling af dødsboet.

Vælger man at lade sig rådgive af en advokat, sikrer man sig også imod følger af fejl i behandlingen af boet både gennem advokatens ekspertise og ansvarsforsikring. Overvej derfor at få hjælp af advokat til rådgivning ved dødsfald. Udgiften til advokat betales af boets midler og kan fradrages i boopgørelsen på lige fod med fx. udgiften til begravelsen.

Det første møde hos Advokathuset Bredgade er gratis

Advokathuset Bredgade tilbyder et gratis møde til arvinger, inden de skal til møde i Skifteretten om behandlingen af dødsboet.

På dette møde kan arvingerne få afklaret deres situation og får en vurdering af, hvordan de bedst kan håndtere dødsboet, så det giver det bedste resultat for arvingerne. Advokathuset Bredgade har stor erfaring inden for dødsbobehandling, arv og arveforhold.