Møde i skifteretten om dødsbo

Skifteretten – Gratis møde med dødsboadvokat / bobestyrer

Hvem skal møde i skifteretten?

Ved dødsfald indkaldes den eller de personer, der er oplyst som nærmeste pårørende i dødsanmeldelsen, til møde i skifteretten. Mødet i skifteretten finder sted ca. 4-6 uger efter dødsfaldet. Her vejleder skifteretten om valg af skifteform, og så vidt muligt bliver boets videre behandling afgjort på mødet. Skifteretten indkalder IKKE afdødes arvinger til dette første møde. Det familiemedlem eller pårørende, der har bestilt begravelsen, skal derfor kontakte arvingerne inden mødet skifteretten, så det kan aftales, hvorledes dødsboet skal behandles, herunder hvilken skifteform, der skal anvendes.

Advokathuset Bredgades advokater hjælper med møder i bl.a. Københavns skifteret, skifteretten på Frederiksberg, Lyngby, Glostrup, Hillerød, Helsingør og Roskilde.

Gratis møde med dødsboadvokat

Advokathuset Bredgade tilbyder et gratis møde til arvinger, inden de skal til i møde med Skifteretten om, hvordan boet kan behandles. På dette møde i Advokathuset Bredgade med dødsboadvokaten kan arvingerne få hjælpe til at beslutte, hvordan dødsboet bør behandles, så de får det bedst mulige resultast. Advokaten forklarer også, hvad der skal ske under dødsbobehandlingen og hvordan arvingerne bedst kan håndtere dødsboet, så det giver det bedst mulige resultat for arvingerne. Mødet er uforpligtende, og arvingerne kan senere vælge at få hjælp fra advokaten til dødsboets behandling.

Advokathuset Bredgade i København har dødsboadvokater med lang erfaring inden for rådgivning af dødsbobehandling og arv. Vi hjælper og rådgiver arvingerne om alt det praktiske og juridiske inden for behandling af dødsboer – og til konkurrencedygtig pris.

Kontakt os gerne, for bestilling af gratis møde om dødsbobehandling. Vores advokater kan tilbyde rådgivning, som kan hjælpe dig og din familie igennem dødsbobehandlingen. Kontakt Advokathuset Bredgade for gratis møde

Du kan også kontakte advokat Martine Lykke Tox, tlf. 31 18 66 20 eller advokat Claus Christian Hansen, tlf. 31 18 66 22 erfarne dødsboadvokater.

Behandling af dødsboet (Skifteformer)

Et dødsbo kan behandles på følgende måder. Behandlingsmåden afhænger af hvilke arvinger, der er i boet samt størrelsen af boets formue.

• Boudlæg (begravelsesudlæg): Er muligt, hvis dødsboets aktiver er mindre end 45.000 kroner (2019) – efter betaling af begravelsesudgifterne og gæld med pant/sikkerhed. Ved boudlæg sker der ikke et skifte af boet. Alle afdødes aktiver overdrages til den person, som stod afdøde nærmest og som anmoder skifteretten om boudlæg. Dette gælder uanset om vedkommende er en bekendt, nabo eller arving. Det gælder også selvom afdøde havde oprettet testamente. Afdødes passiver bortfalder.
• Uskiftet bo: En mulighed for ægtefællen, hvis der var delingsformue (tidligere formuefællesskab) i ægteskabet. Det er en ret til at ”vente” med at skifte boet med arvingerne og dermed gøre det mere overskueligt for ægtefællen at fortsætte sin tilværelse som tidligere, for eksempel at blive boende i huset. Der er en række betingelser, du skal være opmærksom på, og en advokat med speciale i dødsbobehandling kan hjælpe dig. Der er både fordele og ulemper ved at sidde i uskiftet bo.
• Ægtefælleudlæg: Et alternativ til uskiftet bo hvis det samlede fællesbo mellem ægtefællerne har begrænset størrelse. Her kan ægtefællen udtage op til 780.000 kroner (2019), uden at arvinger har krav på arv eller tvangsarv. Også for denne skifteform, er der en række betingelser, som du skal være opmærksom på og en dødsboadvokat kan hjælpe med afklaring.
• Privat skifte: En skifteform, hvor arvingerne selv står for boets behandling og skifte, udarbejdelse af opgørelser til skifteretten og Skattestyrelsen, fordeling boets aktiver, betaling af eventuel gæld m.m. Det er en betingelse for privat skifte, at alle arvinger er enige om det. Privat skifte kan for eksempel være en god løsningsmodel, hvis du som arving ønsker at have mest mulig indflydelse under boets behandling og afvikling. Nogle arvinger sørger selv for skiftet, men mange vælger at søge råd hos advokat med speciale i dødsbobehandling. Der er også nogle arvinger, som beder advokaten stå for hele bobehandlingen, så de kun skal beslutte væsentlige forhold efter advokatens indstilling og modtage løbende orientering. I denne situation sørger advokaten for, at den retslige proces foregår korrekt – herunder opfyldelse af betingelser og tidfrister i lovgivningen.
• Forenklet privat skifte: En skifteform som et privat skifte, men med en lidt nemmere behandling af dødsboet. Det er en betingelse, at alle arvinger er enige, og at boets nettoformue ligger under bundgrænsen for boafgift på 295.300 kroner (2019) eller at eneste arving er ægtefællen, som ikke skal betale boafgift. Det er også en betingelse, at boet ikke er skattepligtigt, at afdøde ikke drev virksomhed og at der ikke er arvinger som er repræsenteret ved værge.
• Bobestyrerbo: En skifteform, hvor dødsboet behandles af en autoriseret bobestyrer, som er en advokat der er udpeget af skifteretten eller indsat som bobestyrer i afdødes testamente. Bobestyreren tager sig af alt vedrørende boet behandlingen og kan også træffe afgørelse, hvis arvinger er uenige. Bobestyrerbo ses normalt, hvis arvingerne er umyndige, hvis arvingerne er insolvent, hvis afdøde var insolvent eller hvis arvingerne ikke er enige om privat skifte.
  Ved bobestyrerbehandling varetager bobestyreren den samlede juridiske og økonomiske administration af dødsboet. Det omfatter blandt andet sikring og registrering af aktiver, stillingtagen til kreditorernes krav, udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse samt beregning og afregning af eventuel dødsboskat og boafgift.
  Bobestyreren træffer de nødvendige beslutninger under bobehandlingen og sikrer, at boet afsluttes korrekt og i overensstemmelse med arvelovgivningen og skifterettens regler.
  Bobestyrerbehandling anvendes ofte i boer med særlige forhold – eksempelvis ved uenighed mellem arvinger, insolvens, umyndige arvinger eller mere komplekse økonomiske dispositioner.

Som det fremgår, er der mange muligheder ved valg af dødsbobehandling, og det være vanskeligt at finde ud af, hvilken mulighed der er bedst. Netop derfor er mødet i skifteretten vigtigt, fordi det kan give afklaring og information om boet. Hvis du vælger at søge rådgivning hos dødsboadvokat, kan advokaten også vejlede dig, så du og dine nærmeste kommer nemmest igennem processen.

Når det er besluttet, hvilken skifteform arvingerne ønsker, udsteder Skifteretten ved privat skifte en skifteretsattest, så arvingerne kan påbegynde behandlingen af dødsboet, herunder disponere håndtere afdødes aktiver, gæld, omkostninger, indtægter, opgørelse af regnskab til Skifteretten og Skattestyrelsen, opgørelse af eventuel dødsboskat, selvangivelse, opgørelse af boafgiften og fordeling af arven. Få overblik over processen med vores checkliste til privat skifte.

Privat skifte – hvornår skal man bruge advokat?

Dødsboet kan behandles som privat skifte, hvis arvingerne er enige om privat skifte, og boets værdier må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld. Arvingerne påtager sig IKKE længere gæld til afdødes kreditorer. Ved privat skifte er det ofte en fordel at kontakte en advokat med erfaring indenfor skifteret og dødsbo, som kan varetage dødsbobehandlingen. Advokaten anmoder om at boet udleveres til privat skifte og aflyser mødet i skifteretten.

Oftest stillede spørgsmål